Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

2010-2011

Calculus

Hold 4


Introduktion

Beskrivelse af matematikkurserne på første studieår

Matematik på det første studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet består af to kurser, Lineær Algebra og Calculus.

Calculus gennemføres i forårssemesteret og har et omfang på 25 lektioner (5 ECTS). Af disse 25 skemalagte lektioner er der lærerdækning på de 20 og de resterende 5 lektioner er selvstudie på gruppebasis dog med hjælpelærerdækning. Afviklingen  følger en 4+1 model, dvs. der er 4 kursusgange med lærerdækning efterfulgt af 1 kursusgang med selvstudium (miniprojekt). Bemærk, at materialet fra disse 5 miniprojekter også indgår i pensum. Evalueringsformen er en 4 timers skriftlig prøve (uden brug af elektroniske hjælpemidler). Der gives karakter efter 7-trinsskalaen.

Calculus vil blive afviklet med sædvanligvis to lektioner om ugen mandag eftermiddag, kl. 12.30 - 16.15, og  torsdag formiddag, kl. 8.15 - 12.00. Selvstudie kursusgange afvikles fredage. Alle forelæsninger vil foregå i Auditorium 4. Hver lektion begynder med cirka en halv times opsamling og repetition af stof fra den tidligere kursusgang. Derudover er der en introduktion til dagens arbejde i grupperne, som vil omfatte både opgaveregning og gennemgang af teori ved tavlen.

Efter den indledende opsamling og repetition arbejdes der i grupperummene i cirka to timer.  I løbet af denne periode vil hver gruppe et antal gange få besøg af læreren og/eller den hjælpelærer, der vil være tilknyttet kurset. Efter opgaveregningen er der en forelæsning på to gange 35 minutter (inkl. en kort pause), hvor ny teori gennemgås.

Kursusstart

Første lektion foregår mandag den 7. februar 2011, kl. 12:30 i Auditorium 4.

Information om matematikkurset

Al skriftlig information vedrørende matematikkurset vil blive meddelt over WWW på følgende webadresse: http://www.math.aau.dk/~mnielsen/11-calc.

Lærer

Undervisningen for Hold 4 varetages af  Morten Nielsen fra Institut for Matematiske Fag ved AAU. Al information vil ligge på ovenstående webadresse. Der er også tilknyttet to(?) hjælpelærer til kurset. De yder hjælp under opgaveregning samt ved lektionerne uden egentlig lærerdækning.
Opdateret den 14. jan. 2011 af Morten Nielsen