Matematik 1A gennemføres i efterårssemesteret og har et omfang på 25 lektioner, mens Matematik 2A, som finder sted i forårssemesteret, er på 15 lektioner. Matematik 1A evalueres som beskrevet her.
Matematik 1A vil blive afviklet med sædvanligvis to lektioner om ugen mandag eftermiddag, kl. 12.30 - 16.15, og torsdag formiddag, kl. 8.15 - 12.00. Der er dog en del afvigelser fra nævnte dage, så hold dig ajour med skemaet online. Alle forlæsninger vil foregå i Auditorium 4. Hver lektion begynder med cirka en halv times opsamling og repetition af stof fra den tidligere kursusgang. Derudover er der en introduktion til dagens arbejde i grupperne, som vil omfatte både opgaveregning og gennemgang af teori ved tavlen.
Efter den indledende opsamling og repetition arbejdes der i grupperummene i cirka to timer. I løbet af denne periode vil hver gruppe et antal gange få besøg af læreren og/eller hjælpelærere, der vil være tilknyttet kurset. Efter opgaveregningen er der en forelæsning på to gange 35 minutter (inkl. en kort pause), hvor ny teori gennemgås.
Dog vil første kursusgang begynde med en opsamling og repetition af emner fra trigonometrien, hvorefter der er opgaveregning indenfor dette område.