Denne pingvin har du sikkert set før!
Det er Tux, kreeret i 1996 af Larry Ewing og godkendt som
logo af Linux's grundlægger,
Linus
Torvalds.
Som supplement til denne korte oversigt kan du klikke på mine
lænker til websider om Linux.
De fleste pc'er, man køber, har ikke harddisken opdelt
(partitioneret), selv om den er stor. Normalt er Windows
installeret på C:, og der er masser af ekstra plads.
Tidligere ansås opdelingen for at være noget af det vanskeligste
ved installering af Linux.
Ganske vist kunne man opdele med fdisk, men så forsvandt Windows.
Ikke-destruktiv opdeling var dog mulig med den frie
fips,
og der er også den mere brugervenlige, men proprietære
PartitionMagic.
De fleste nyere Linux-distributioner har software til at opdele
harddisken, men for Knoppix er det unødvendigt.
Du kan køre Linux direkte fra CD-ROM med en såkaldt LiveCD
uden af installere den.
Fra hjemmesiden til Knoppix kan
du nedtage og brænde CD-ROM'en.
Eller du kan købe den for 20 kr. hos
Linuxpusher,
der også har en dansksproget version.
Knoppix bruger skrivebordsmiljøet KDE, men der
findes også en
Gnoppix,
der i stedet bruger Gnome.
Mange anser
Mandrake for at være den
distribution, der er lettest at installere.
Den kan frit nedtages, men man kan også købe en æskeversion.
Man kan mod betaling deltage i
Mandrakeclub.
Også SuSE er let at installere.
Den har sit eget proprietære installeringsværktøj, YaST, som
er meget let at bruge, men som også gør, at man ikke frit kan
nedtage den.
Efter at SuSE i januar 2004 blev opkøbt af
Novell, har der været snak om at
gøre YaST til fri software.
SuSE har en
dansk forhandler.
Det førende firma inden for Linux-netværk er
Red Hat.
I 2003 blev distributionen for hjemmebrugere udskilt under navnet
Fedora.
Den kan frit nedtages, men også købes fx hos
Linuxpusher.
Selve Fedora er let at installere, men man må selv finde de
softwarepakker, der ikke anses for fri software.
Se dog Livna.
Gode råd findes i Fedora
FAQ.
Debian er den distribution, der
mest stædigt insisterer på brugen af fri software.
Den kalder også styresystemet GNU/Linux i overensstemmelse med
Richard Stallman,
hvis pionerarbejde for fri software under
GNU var en forudsætning for
Linux, der kun opfattes som
kernen.
Debian er ikke så let at installere som de ovenstående, og den
stabile version, Woody, er nu 2 år gammel.
Den nye version, Sarge, er forsinket, bl.a. pga. endeløse
diskussioner om, hvilke dele der er frie nok.
Men de fleste brugere kører med den ustabile version, der ikke er
så ustabil endda og har den nyeste software.
Debian har det suveræne installeringsværktøj
APT, der nu også kan
fås til Fedora.
På dansk er der
Debianguiden.
Den mest nørdede distribution er
Gentoo, opkaldt efter
æselpingvinen (eng. gentoo penguin).
Her installerer man direkte fra kildekoden, hvilket kræver
både tid og indsigt.
Der findes dog gode vejledninger på nettet, start med
Gentoo-håndbogen.
Gentoo har et fællesskab, hvis medlemmer er meget hjælpsomme.
Det ene af de to mest brugte skrivebordsmiljøer er
Gnome.
Der er gjort meget ud af brugervenlighed, desværre på
bekostning af nogle faciliteter.
Nogle mener, at de med version 2.6's
rumlig
browsning er gået for vidt.
Gnome kan også køre på dansk.
Det andet skrivebordsmiljø er
KDE.
Det har flere faciliteter end Gnome, og nogle mener derfor, at det
ikke er så overskueligt.
Der er et tilstæbt ensartet præg over pakkerne, selv på
navngivningen: De fleste pakker har et navn, der begynder med K.
KDE har en fuldstændig oversættelse til dansk.
Der findes en office-pakke,
OpenOffice.org, der er den
frie variant af
StarOffice, der ejes af
Sun Micsosystems.
Den har næsten de samme faciliteter som Microsoft Office og gode
filtre til at læse dokumenter med denne herkomst.
OpenOffice.org fås både til Linux, Windows og Mac, og kan
også køre på dansk.
På dansk findes der serien af frie elektroniske bøger
Friheden til at skrive
bøger, der udgives af
Skåne Sjælland Linux User
Group.
På forlaget
O'Reilly
finder du mange gode bøger om computere, også om Linux.
Tim O'Reilly driver ikke blot
forlagsvirksomhed, men udtaler sig også gerne om
computerverdenen, ikke mindst om
open source.
Som begynderbog kan jeg anbefale
Moving to
Linux af Marcel Gagné.
Han giver den som fransk (køkken)chef i serien "Cooking with
Linux" i
Linux Journal.
Bogen
Linux Power
Tools
af Roderick Smith er ikke for begyndere.
Men den er god, hvis du har fået nogen erfaring med Linux og
gerne vil lære mere.
Den dækker Debian, Mandrake, Red Hat (og Fedora),
Slackware og SuSE.
Sidst ajourført: 10. juli 2004